män (1)

SOD-SUPP · Söderwalls supplement kn konj.

män konj. men ) L. Se B. Bjerre, Nordiska konjunktionsbildningar med temporal innebörd 2: 101 ff. 1) medan, under det att. Se Sd2 2: 1271. ath hans oc axel the jngelunde ville theres deel offuergiffue eller lata theris arff kome j baack arff, men swa manga leffue aff slechten, som nw leffuer STb 4: 29 (1504). men monges stadztienere leste op laasith, tha gaff karlen sigh til rymningh ib 216 ( 1511) . så ofta som? Se Sdw 2: 1271. 2) emedan, alldenstund. sätir jak . . . mit insighle for thätta breff, män min fadhir haffwir eygh siälffwir insighle NMU 1: 79 ( 1392) . lade lasse . . . vt ffritzskillingen pa hustrv barbro vegna . . . men hustrv barbro ey eielff personlige til städes war STb 5: 83 ( 1515) .